Nu lanceres FLK kabine på el-truck fra 2,2 – 6,5 ton

Nu lanceres FLK kabine på el-truck fra 2,2 – 6,5 ton

Hyster importøren ProTruck A/S har, i tæt samarbejde med den danske kabine specialist FLK Cabin A/S, udviklet en flot og funktionel high-end førerkabine til Hysters el-drevne truck fra 2,2 - 7 ton løftekapacitet.

Nu lanceres FLK kabine på el-truck fra 2,2 – 6,5 ton

Hyster importøren ProTruck A/S har, i tæt samarbejde med den danske kabine specialist FLK Cabin A/S, udviklet en flot og funktionel high-end førerkabine til Hysters el-drevne truck fra 2,2 - 7 ton løftekapacitet.

Den lille model fra 2,2 – 3,5 tons kapacitet har været på markedet i 6 uger og har været en bragende succes.

Nu lanceres samme banebrydende kabine koncept til Hyster fra 4,0 – 7,0 tons kapacitet. Kabine konstruktionen og de anvendte teknologier er de samme, blot er kabinen opskaleret til at matche de større byggemål på den store el-truck model.

 FLK_kabine_Hyster_eltruck_op_til_6,5ton

I Skandinavien er der tradition for kabiner, som giver den bedst mulige ergonomi og frisigt.  Kabinerne ønskes med et lavere støj- og vibrationsniveau end dét, som standard fabriksmonterede kabiner kan præstere. Det har derfor været ProTruck's og Hyster’s ambition at sætte helt nye standarder for oplevelsen af rum-fornemmelse, frisigt samt et absolut minimum af lyd og vibrationer med denne nye kabine.

Resultatet er intet andet end imponerende og åbner helt nye muligheder for både danske truckbrugere og kunder i vores skandinaviske nabolande.

Kabinen er konstrueret i et meget slankt design, hvilket giver en lys kabine med enestående frisigt. Kabinen er som noget helt nyt og banebrydende ophængt i hydrauliske ophæng og er dermed helt separeret fra motor, transmission og drivaksel, hvilket sikrer et minimum af lyd og vibrationer inde i kabinen. Denne teknologi er hentet direkte fra bilindustrien, hvor hydrauliske ophæng i dag anvendes til motorer og gearkasser.

Alle overflader i kabinen er beklædt med lækre materialer, ligesom pladsforholdene er optimeret i forhold til ind- og udstigning. Gaffeltruck-kabinen er udstyret med et kraftigt varmeapparat, som er udviklet til det skandinaviske klima, ligesom der er luftdysere til både forrude og døre. Kabinen er yderligere som standard udstyret med en såkaldt B-stolpe og døren kan derfor fast placeres i åben position langs chassiset. Det er en stor fordel, hvis man gerne vil køre med åben dør. En yderligere high-light er det såkaldte ”komfort-ladning system”, som er standard på en Hyster truck med FLK kabine. Dette indebærer at ladestik og vandtilførsel er ført ud på kontravægten, hvilket letter komforten i gaffeltruckens kabine væsentligt, når batteriet skal oplades.

Kunderne tilbydes med denne kabineløsning det bedste fra to verdener:

En uovertruffen komfort og arbejdsglæde, som ikke findes bedre på markedet, kombineret med den høje kvalitet, driftsøkonomi og driftssikkerhed, som kendetegner enhver Hyster gaffeltruck.

ProTruck A/S har indkøbt og opbygget et stort antal demo maskiner med FLK kabiner, som vises for kunder i ind- og udland over de næste uger. Blandt andet udstilles kabinen til 4-6,5 tons truck på logistik- og transportmesser i Oslo den 17. og 18. Oktober 2016.

Kontakt ProTruck A/S på tlf. nr. 69 66 34 56 eller din lokale Hyster distriktschef og oplev ved selvsyn markedets suverænt fineste el-truck med kabine.

Tilbage