ProTruck ansætter ny økonomi medarbejder

For at imødekomme et stigende aktivitetsniveau styrker den danske Hyster importør, ProTruck A/S, pr. 1. juni 2016 sin økonomifunktion med ansættelsen af Mette Morbjerg Ørum som ny økonomi- og regnskabsassistent.

For at imødekomme et stigende aktivitetsniveau styrker den danske Hyster importør, ProTruck A/S, pr. 1. juni 2016 sin økonomifunktion med ansættelsen af Mette Morbjerg Ørum som ny økonomi- og regnskabsassistent. Mette bor i Ørting udenfor Odder, er 40 år og er kontoruddannet med fokus på økonomi. Hun har tidligere arbejdet i revisionsbranchen og kommer senest fra en stilling som regnskabsmedarbejder hos Odder Kommune.

Ansættelsen af Mette indgår i en mindre rokade i organisationen og markerer en naturlig udvidelse og styrkelse af ProTruck’s organisation. I takt med at virksomheden vokser og udvider sine aktiviteter er det af vital betydning, at kompetence og ressourcer i økonomiafdelingen følger med. Mette vil med reference til afdelingslederen blandt andet varetage bogholderimæssige funktioner såsom bogføring, debitor, kreditor, bankafstemninger, telefonpasning og andre forefaldende opgaver.

Nyansættelsen er en naturlig konsekvens af den positive udvikling og vækst som ProTruck har skabt siden etableringen for godt 4 år siden. På disse 4 år er virksomheden gået fra 5 til nu over 50 medarbejdere og har fået en fornuftig markedsposition på det danske truckmarked. Denne seneste nyansættelse markerer ambitioner om at geare virksomheden til en fortsat god vækst.

Tilbage