ProTruck A/S leverer 9 ton Hyster truck til Dansk Profilteknik A/S

Dansk Profilteknik A/S i Terndrup (Øst for Aalborg), producerer tagprofiler, tagrender, vægprofiler samt tilbehør i stål og har med tiden udviklet sig til at være en landsdækkende virksomhed med egne lastbiler, der kan levere over hele Danmark og Nordtyskland.

Dansk Profilteknik A/S i Terndrup (Øst for Aalborg), producerer tagprofiler, tagrender, vægprofiler samt tilbehør i stål og har med tiden udviklet sig til at være en landsdækkende virksomhed med egne lastbiler, der kan levere over hele Danmark og Nordtyskland. Virksomheden bearbejder stålcoils, og som led i effektivisering af lager og produktion bliver disse coils stadig tungere.

Virksomheden var derfor på udkig efter en tung gaffeltruck i 9 ton klassen, som samtidig skulle være kompakt og robust. yderligere skulle gaffeltrucken tilpasses med et eksternt trykluftsystem, således at lastbilstrailere kan rangeres og bremses.

Efter grundige overvejelser faldt valget på en kompakt udgave af Hysters store model H9.00 XM med kort akselafstand. Maskinen er tilpasset Dansk Profiltekniks ønsker og har blandt andet meget kort akselafstand og ekstra kontravægt, således at fuld stabilitet sikres under alle forhold. Maskinen er yderligere udstyret med en tryksmurt kompressor og en 30 liters trykluftbeholder og lynkoblinger, så den kan flytte lastbilstrailere på virksomhedens læsseplads, klar til trækkeren kommer hjem og henter næste læs.

Distriktschef for ProTruck i Nordjylland, Carsten Lodahl, udtaler at Dansk Profilteknik havde helt klare ønsker til den nye truck og at begge parter derfor har haft en god dialog omkring løsningen. Dansk Profilteknik A/S blev stiftet i 1987 og drives forsat af grundlæggerne. Siden starten i 1987 er firmaet blevet udbygget af flere gange, og har således i dag 7.000m2 fabrikshaller, lager og administration.

Dansk Profilteknik A/S har en leveringstid på 8-10 arbejdsdage på alle deres standard produkter, hvilket sætter høje krav dels til produktionsudstyr, medarbejdere og intern logistik. Dansk Profilteknik A/S har siden 1990 kørt Hyster gaffeltruck. I dag har de en Hyster H5.50 XM, en H7.0 XL og også en top moderne Hyster H9.00 XM.

På billedet overrækker Distriktschef Carsten Lodahl nøglerne til den nye Hyster H9.00 XM til Driftsleder Johnny Larsen fra Dansk Profil Teknik A/S.

Tilbage