ProTruck A/S styrker fleksibilitet med nye lukket sengetrailer

ProTruck A/S styrker fleksibilitet med nye lukket sengetrailer...

ProTruck A/S har pr.1. april 2018 købt og idriftsat en ny og større lastbil nr. 3 med en specialbygget 3-akslet maskintrailer med hydraulisk seng. Valget faldt igen på en Volvo FH – denne gang en FH16 650 leveret gennem Volvo Århus. Den nye puscher trækker kobles sammen med en skræddersyet tysk produceret 3-akslet maskintrailer med ultra-lav hydraulisk seng og fuld overbygning med presenninger og løftbart tag.

Både lastbil og sættevogn er ProTruck og UnikTruck branded med markant logo og navn, som du let genkender, når der leveres Hyster truck i hele landet.

Den nye ekvipage betjenes af salgschauffør Per Mortensen, som servicerer kunder med store og små gaffeltruck i både ind- og udland. Investeringen markerer også en styrket satsning på at kunne reagere hurtigt og fleksibelt på kundernes ønsker, uanset om behovet er en lille eller meget stor gaffeltruck. Med dette vogntog kan ProTruck nu fleksibelt køre alt fra en 800 kilo stabler til en 20 ton gaffeltruck med en egenvægt på op til 30 ton - og dét helt uden brug af eksterne ressourcer.

Det er ambitionen, at dette skal give endnu større fleksibilitet og hurtighed, når en kunde har behov for truck, materiel eller hurtig hjælp ved nedbrud.

Maskintraileren er bygget med 2 aktivt drejende og én fast aksel. Alle aksler er 11 ton Sauer aksler og sættevognen indregistreres med 2 sæt nummerplader. Ét sæt til brug som normal hurtigløber og ét andet sæt til brug som decideret blokvogn. Det første sæt anvendes ved almindelig daglig kørsel, og blokvognspladerne anvendes ved kørsel med store og tunge maskiner.
Sættevognen er i øvrigt kendetegnet ved at den er bygget helt specifikt efter ProTrucks egne ønsker og behov.

Ekvipagen er i lighed med virksomhedens øvrige lastbiler opbygget i tæt samarbejde med Volvo Århus og opbygger-specialisten Øgaard i Nørre Snede.

Vi glæder os til på denne måde yderligere at optimere vores service overfor vore kunder i hele Danmark.

Tilbage