ProTruck leverer komplet integreret logistik løsning til Damstahl A/S

ProTruck har netop gennemført leverance af en større flåde af Hyster gaffeltruck og lagerudstyr – alle med moderne og miljørigtig el motor....

ProTruck har netop gennemført leverance af en større flåde af Hyster gaffeltruck og lagerudstyr – alle med moderne og miljørigtig elektrisk motorisering – til Damstahl A/S i Skanderborg, som er Europas førende grossist indenfor plader, stænger, flanger og rør i rustfrit stål i et væld af dimensioner og varianter.

Damstahl er den eneste pan-europæiske grossist indenfor rustfrit stål, der opererer i 8 lande – og som stadig er i familieeje. Gennem de seneste år har Damstahl styrket sin position betragteligt. I dag er Damstahl en markedsledende handelsvirksomhed med salgsorganisationer i både Tyskland, Sverige, Norge, Holland, Slovenien, Finland og Belgien – ud over Danmark. Over 270 medarbejdere har deres daglige virke i Damstahl, og i 2017 solgte virksomheden omkring 69.200 tons rustfrit stål og 4.400 tons carbon stål til tilfredse kunder i hele Europa.

Damstahl’s tilgang til valg af leverandør og produkt var præget af grundighed. Man valgte tidligt at satse på elektrisk drevne maskiner, både af hensyn til driftsøkonomien og miljøet. Herefter kontaktede man en vifte af potentielle leverandører, og afprøvede produkter fra i alt fire forskellige leverandører. Parametre som komfort, kompakthed, ergonomi, hurtighed og frisigt blev vurderet af de enkelte chauffører, og resultatet blev vurderet i logistikafdelingen.

Efter modne overvejelser valgte både logistikchef, lagerforvalter og brugerne at Hyster og ProTruck var den mest helstøbte løsning på opgaven – og parterne har indgået en lang 24-7-365 kontrakt omfattende både leje og service på maskinerne. Aftalen sikrer Damstahl maksimal oppetid og faste og transparente månedlige omkostninger på alt kørende materiel.

Den nye flåde af Hyster maskiner leveres i blå Damstahl farve og med et væld af specifikke optioner, som letter hverdagen for den enkelte chauffør. Maskinerne leveres også med gafler i rustfrit stål, således at der ikke sættes uønskede ”aftryk” på de handelsvarer, som maskinerne dagligt skal håndtere.

De nye Hyster maskiner blev leveret på ProTruck’s egne lastbiler og overdraget til kunden med grundige instruktioner i daglig brug og tilsyn.

Logistikchef Lars Fløjstrup Degn udtaler at kombinationen af lokal forankring høj produktkvalitet, samt en effektiv 24-7-365 service- og reparationsaftale var blandt de afgørende årsager til, at ProTruck A/S fik håndslag på handelen. Aftalen er en såkaldt rentalaftale, hvor maskiner, drift og service er dækket 100% via ProTruck A/S.

Tilbage