Reservedele til gaffeltruck

De rigtige originale reservedele, leveret det rigtige sted og til aftalt tid

Vi er on-line med Hysters centrallager i Nijmegen og vi er eksperter, når det gælder reservedele til Hyster gaffeltruck og warehouse produkter. 

Med omkring 20.000 forskellige varenumre er det store reservedelslager hos ProTruck optimalt forberedt på at løse alle tænkelige opgaver vedrørende nye og ældre versioner af Hyster, MOL, Carer, Utilev, Dulevo samt de mange forskellige brugte truckmærker, som vi løbende omsætter.

Levering senest kl. 7 den efterfølgende dag:

Kompetente medarbejdere og et effektivt lager- og logistiksystem sikrer, at nye reservedele er fremme på adressen senest kl. 7 den efterfølgende dag, uanset hvorfra i Danmark du driver din virksomhed.

Ved akutte nedbrud og reparationer har vi mulighed for at øge leveringstempoet yderligere. Reservedelene leveres inden for 2 timer enten fra hovedlageret i Odder, fra afdelingen i Ringsted eller fra en servicebil i området.

Vi servicerer dagligt ca. 4000 gaffeltruck af fremmed fabrikat og med den baggrund, har vi også et solidt kendskab til reservedele til alle andre truckfabrikater. Uanset om det er filtre, truckbatterier, smøremidler, truckdæk, truckhjul, gafler, kæder eller andre maskindele, så finder du altid en hurtig og fair løsning hos os.

Kontakt os på telefon nr. 69 66 34 56 eller på parts@protruck.dk hvis du mangler reservedele eller er i tvivl om, hvad du skal bruge til din maskine.