Distriktschef til Danmarks bedste gaffeltruck-salgsteam

Kalder du udfordringer for muligheder og vil du have indflydelse på din egen travle hverdag, hvor du har ansvaret for at skabe de gode resultater? Så er du måske ProTrucks nye distriktschef?

ProTruck er en virksomhed i rivende udvikling og har siden sin etablering i 2012 været i konstant vækst. Derfor søger vi nu en distriktschef til vores dygtige salgsteam af Hyster gaffeltrucks og lagerteknik i Østjylland. Din opgave bliver bl.a. at være med til at styrke den videre, langsigtede udvikling af virksomheden.

Du kan med fordel være bosiddende i distriktet. Du har salg i blodet, flair for teknik og du er ambitiøs på egne og virksomhedens vegne. Du kan både kaste og gribe bolde og er dygtig til at skabe nye relationer såvel som at dyrke de eksisterende.

Du kommer til at indgå i et ungt, dynamisk team af nogle af branchens dygtigste fagfolk og specialister. ProTruck er nemlig Danmarks hurtigst voksende truckfirma, og vi arbejder hver dag for at levere den bedste service til alle vores kunder.

Salgs- og servicemæssigt dækker vi hele landet og som dansk importør af Hyster gaffeltruck og lagerteknik, er vi stolte af at være lagerførende med en af verdens største producenter af kvalitetsgaffeltruck. Som eneste aktør, dækker vi hele spektret af Hyster fra 1-60 ton med samme høje kvalitet over hele produktlinjen.

Hos os vil du opleve en virksomhed, der arbejder passioneret for at skabe værdi for vores kunder – og vores medarbejdere. Vi tror på, at det gode arbejdsklima skabes af fællesskabsånd og mulighed for personlig udvikling. Vi sætter derfor høj produktkvalitet, miljø og personlig kompetenceudvikling øverst på dagsordenen.

Distriktschefens primære arbejdsopgaver:

·       Markedsudvikling, etablering og udvikling af nye kunderelationer i distriktet.

·       Opsøgende og direkte salg til nye og eksisterende kunder

·       Professionel rådgivning til kunder omkring Hyster produkter og driftsomkostninger

·       Udarbejdelse af tilbud og ordrer samt registrering i ProTrucks CRM-system

 

Kvalifikationer:

·       Du har ideelt set erfaring indenfor salg af kapitalvarer til erhvervskunder (gaffeltruck, biler, lastbiler, varebiler, entreprenørmaskiner eller anden beslægtet branche)

·       Du er en ambitiøs person med et stort personligt drive, der kan skabe resultater

·       Du har flair for kundepleje og du kan kommunikere med en bred vifte af forskellige kundetyper

·       Du har både interesse og flair for teknik

·       Du har flair for - og er vant til - at arbejde med IT (og gerne CRM) i din hverdag

Om ProTruck:

ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på godt 350 mio. kr. Denne markedsposition er opnået på bare ti år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service. I dag er vi 85 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Hos ProTruck tilbyder vi dig:

·       Fast stilling i etableret salgsdistrikt med stort udviklingspotentiale sammen med Danmarks bedste salgsteam

·       En attraktiv lønpakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring

·       Bilordning hvor ProTruck A/S stiller en firmabil til rådighed (og du bliver ikke skuffet!)

·       Et af markedets absolut bedste produkter

·       Du arbejder som udgangspunkt hjemmefra og begynder og slutter din arbejdsdag på hjemmeadressen

Kontakt:

Er du vores nye distriktschef? Så send din personlige ansøgning og CV til job@protruck.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til salgs- og marketingdirektør René Bertelsen: +45 29 69 66 66.

 

Alle indkommende ansøgninger vil blive behandlet fortroligt!