ProTruck søger marketingassistent

Marketingassistent

Er du en kreativ og resultatorienteret Content Manager, der har fingeren på pulsen med, hvad der rører sig på de sociale medier? Og har du lyst til at blive en del af et ungt dynamisk team i Danmarks hurtigst voksende truckvirksomhed? Så er du måske vores nye kollega.

ProTruck søger hurtigst muligt en Content Manager, med en stærk kommunikativ og digital profil, der vil være med til at styrke ProTrucks image som en af Skandinaviens største leverandører inden for gaffeltruck.

Du vil få særligt kommunikationsansvar og dine hovedopgaver vil være at formidle content til vores forskellige portaler og website. Du er derfor fortrolig med sociale medier og kan skabe relevant indhold til forskellige målgrupper.

Hvem er vi

ProTruck er Danmarks hurtigst voksende truckfirma og eneforhandler af Hyster trucks i Danmark. Vi er et ungt, dynamisk team med mange forskellige fagligheder, hvilket giver en afvekslende hverdag og uformel omgangstone. Hos os har vi frihed under ansvar og løfter i flok, for det skaber de bedste rammer for vores medarbejdere. Det giver god stemning - og det smitter.

Vi tilbyder:

  • Du får ansvar for at skabe content til vores vores sociale medier og website.
  • Fuldtidsstilling, men det kan også være 25-30 timer om ugen
  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring
  • Dynamisk arbejde i et ungt team
  • En unik mulighed for ansvar og indflydelse, hvor dine inputs og idéer kan få lov til at vokse
  • Et godt arbejdsklima, hvor fokus er teamånd, initiativ og medansvar

 

Dine hovedopgaver er:

  • Content Marketing-udvikling for ProTruck med primært fokus på de sociale medier og andre kanaler.  
  • Vedligehold af content til website og løbende produktion af artikler og indlæg
  • Sparring om den konkrete marketingindsats
  • Bidrage til udvikling og optimering af kunderejsen

 

Om dig:

Som ProTrucks nye marketingassistent, er du vant til at tænke kommunikation som et strategisk redskab, der skal understøtte virksomhedens overordnede mål. Du har en relevant kommunikationsuddannelse og du har erfaring med digital markedsføring og praktisk erfaring med produktion af content i form af video og tekster. Det er en fordel, hvis du har teknisk forståelse eller interesserer dig for store muskelmaskiner, men ikke et krav.

Du er initiativrig, resultatorienteret og en engageret kollega. Du kan arbejde selvstændigt, men trives ved at være en del af et team. Du har et godt humør og trives i et miljø med en uformel omgangstone.

  • Du har en uddannelse som journalist eller fra Medievidenskab.
  • Du er resultatorienteret og har erfaring med SoMe.
  • Du holder dig konstant opdateret med de nyeste trends på de sociale medier.
  • Du skriver et fejlfrit dansk og begår dig udmærket på engelsk
  • Du har kendskab til SEO-principper og værktøjer
  • Du er en kreativ person med sans for de små detaljer og brænder for at lave spændende kommunikation, der engagerer og involverer målgruppen.
  • Du arbejder struktureret, detaljeorienteret og får tingene til at ske.



Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Ansøgning via mail: job@protruck.dk - Att.: Administrationschef Gitte Laursen.

Spørgsmål vedrørende ansættelsen kan rettes til samme e-mail.