Flåde af El-truck erstatter ældre gas gaffeltucks hos Keflico A/S

ProTruck har netop leveret en større flåde af Hyster gaffeltruck og lagerudstyr – alle med moderne og miljørigtig elektrisk motorisering – til Keflico A/S i Nordjylland.

Den nye flåde af Hyster gaffeltruck erstatter et større antal ældre gas gaffeltruck hos Keflico, og giver markante besparelser på brændstof og vedligeholdelse – samtidig med at den nye investering gavner miljøet.

Keflico er en førende grossist indenfor inden for hårdttræ, træ og træbaserede pladeprodukter i et væld af dimensioner og varianter. Firmaet lagerfører et både bredt og dybt sortiment fra 14.000 m2 lager i Støvring, hvor der lige nu lagerfører godt 1.500 forskellige varianter/produkter. Herudover kan der skaffes utallige andre produkter via faste underleverandører. Keflico har faste leveringsdage for alle kunder, hvilket gør firmaets leveringsprocedure effektiv, pålidelig og nem for kunden at planlægge ud fra.

Hos Keflico tager man den bæredygtige udvikling seriøst, og det er en del af firmaets DNA at fremme indkøb og anvendelsen af træ på en lovlig, ansvarlig og bæredygtig måde. Keflico er certificeret til at håndtere FSC® og PEFC™ certificeret træ og træbaserede pladeprodukter, og selskabet arbejder løbende på at øge andelen af certificerede produkter.

 

Effektive og miljørigtige el gaffeltruck

Keflico’s tilgang til valg af truck leverandør var præget af ønsket om en effektiv og miljørigtig løsning som samtidig kunne spare penge på bundlinjen. Man valgte tidligt at satse på elektrisk drevne maskiner, både af hensyn til driftsøkonomien og miljøet. Herefter kontaktede man en vifte af potentielle leverandører, og afprøvede produkter fra i alt fire forskellige leverandører. Parametre som komfort, kompakte byggemål, ergonomi, hurtighed og frisigt blev vurderet af de enkelte chauffører, og resultaterne sammenlignet med fokus på Keflico's unikke behov.

 

El-truck med 24-7-365 service

Efter modne overvejelser valgte både brugere og ledelse at Hyster og ProTruck A/S var den mest helstøbte løsning til opgaven – og parterne har indgået en lang aftale omfattende både leje og 24-7-365 service på maskinerne. Aftalen sikrer Keflico maksimal oppetid og faste og transparente månedlige omkostninger på alt kørende materiel.

De nye Hyster maskiner blev leveret på ProTruck’s egne lastbiler og overdraget til kunden med grundige instruktioner i daglig brug og tilsyn.

Keflico’s direktør Mads Tidemann Stenstrop udtaler, at kombinationen af lokal forankring, høj produktkvalitet samt en effektiv 24-7-365 service- og reparationsaftale var blandt de afgørende årsager til, at ProTruck A/S fik håndslag på handelen. Aftalen er en såkaldt rental aftale, hvor maskiner, drift og service er dækket 100% via ProTruck A/S i en længere årrække.

 

 

Tilbage